Nyheder

Den 6. april 2015

Så ses vi snart igen til den sidste halve dag i dette kursusforløb.

Torsdag den 16. april kl. 12-15 på Pædagogisk Udviklings Center.

Temaet er naturligvis EVALUERING og hvad dertil hører af aktiviteter og overvejelser.

Bemærk: Det er en forudsætning for at kunne gennemføre programmet denne torsdag eftermiddag, at alle medbringe de produkter, der knytter sig til de to kursusdage i februar samt referaterne fra de to støttegruppeøvelser!

Vel mødt til alle!


Den 20. februar 2015

Så er 3. kursusdel vel overstået og vi er dermed snart ved vejs ende med kurset.

Opgaveformuleringen og de to støttegruppeøvelser ligger under fanen opgaver og øvelser.

Vi mødes for sidste gang torsdag den 16. april kl. 12-15. Her vil vi bl.a. arbejde med fremlæggelse af de færdige designede produkter. Det er med andre ord vigtigt, at alle husker at medbringe disse produkter samt referaterne fra de to støttegruppeøvelser!



Den 3. februar 2015

Så er det ved at være kursustid igen. Planen for de dagene i februar ligger under fanen kursusplan

Tiderne med læreroplæg og strukturerede øvelser er forbi, nu er det tid for det afsluttende projektarbejde! Bolden er i overvejende grad spillet over på jeres banehalvdel, men ikke uden spilleregler og fastlagte spilletider...

Husk at medbringe computer eller lignende samt noget, der kan optage digitale foto.

Husk også at medbringe jeres "notarer" fra vores eftermiddag i november.

Vi skal denne gang arbejde i værkstedsområdet på Kastrupgårdskolen - samme sted som i september.

Vel mødt tirsdag den 17. februar kl. 9! 



Den 29. oktober 2014

Så ligger planen for næste kursusgang under fanen kursusplan. Jeg har også tillad mig at lægge endnu en titel af egen avl på litteraturlisten.

Vel mødt til jer der skal være med!


Den 21. oktober 2014

Efterårsferien er slut og inden længe skal vi mødes om dette igen. Det bliver den 11. november. Blot en eftermiddag fra kl. 12 til 15. Bemærk at vi denne gang skal være på PUC og altså ikke på Kastrupgårdskolen!

Indholdsmæssigt skal vi arbejde med design- og idéudvikling. 

Det bliver en opfølgning og fortsættelse af det forløb, hvor I arbejdede med:
Mandag med design! - Bl.a. med inspiration fra INDEX.
Tirsdag med håndværk - forarbejdning! 
Onsdag med håndværk - materialer! - Tirsdag og onsdag i to værksteder med henholdsvis tekstil og metal.
Det forløb er vi slet ikke færdig med endnu!

Inden længe lægger jeg en plan ud på planlægningssiden, så hold øje der!

Jeg kan allerede nu afsløre, at I bedes medbringe computer el. lign. og også gerne noget I kan tage billeder med, f.eks. en telefon.


Den 21. september 2014

Den første del af kurset er afslutter og jeg er i fuld gang med at lægge vores fælles materiale her på bloggen. Kik ind en gang imellem, der kommer stadig nyt.


Den 17. september 2014

Vi nærmer os den sidste dag på kursets første del. Vi er gået tæt på de nye Fælles Mål for faget og har arbejdet praktisk i to værksteder med afsæt i dem.

Mandag med design! - Bl.a. med inspiration fra INDEX.
Tirsdag med håndværk - forarbejdning! 
Onsdag med håndværk - materialer! - Tirsdag og onsdag i to værksteder med henholdsvis tekstil og metal.

I morgen torsdag arbejder vi med planlægning af undervisningsforløb.

På siden Oplæg findes mine oplæg fra de fire dage.



Den 21. august 2014

Tiden nærmer sig for kursusstart. Begyndelsen til en litteraturliste er oprettet her på bloggen og inden længe vil planen for den første lille kursusuge også ligge klar her.